334 ulovlige spilsider blokeret på ét år. Spilpakke 1 giver Spillemyndigheden nye beføjelser, omsætningsbaserede bøder og pligt til adfærdsovervågning.
334 ulovlige spilsider blokeret i ét enkelt år. Et nyt onlinekontrolsystem sat i udbud. Og en politisk aftale, der giver myndigheden beføjelser, den aldrig har haft før. Det danske spillemarked er midt i sin største regulatoriske omvæltning siden liberaliseringen i 2012.
Spilpakke 1 sætter kursen
Regeringen og et bredt flertal indgik i oktober 2025 aftalen "Spilpakke 1: Et mere ansvarligt spilmarked", der sætter en ny og markant retning for reguleringen af pengespil i Danmark. Baggrunden er ikke abstrakt. Næsten 500.000 voksne danskere havde i en eller anden grad et pengespilsproblem i 2021. Der er sket en fordobling i voksne med enten lav, moderat eller høj risiko for spilproblemer fra 2016 til 2021, og 2.600 børn og unge har alvorlige spilrelaterede problemer.
2026 er præget af indførelsen af Spilpakke 1. Selvom de fleste tiltag først får fuld juridisk virkning fra 1. januar 2027, skal operatører inden for onlinekasino og væddemål allerede nu tilpasse deres systemer, markedsføring og interne procedurer for at være klar. Lovændringerne forventes at træde i kraft 1. juli 2026 og 1. januar 2027.
Tilsynet er ikke bare blevet skarpere på papiret. Spillemyndighedens onlinekontrolsystem indhenter og kontrollerer spil-datafiler med oplysninger om alle gennemførte spil fra de 35 tilladelsesindehavere. I maj 2026 satte myndigheden systemet i nyt udbud, et signal om, at overvågningskapaciteten skal opgraderes i takt med markedets vækst.
Nye beføjelser og hårdere sanktioner
Kernen i den nye regulering er en markant udvidelse af Spillemyndighedens handlemuligheder. Spillemyndigheden får udvidede beføjelser til at gribe ind over for ulovligt spil og markedsføring, herunder mulighed for at blokere både ulovlige spilsider og deres tilhørende sider, som ofte bruges til at omgå eksisterende blokeringer. Omsætningsbaseret provision til affiliates bliver ulovligt, Spillemyndigheden får beføjelser til at blokere ulovlige formidlingssider, og en ny bødemodel vil fremover koble sanktionernes størrelse direkte til udbyderens omsætning. Det er et brud med den hidtidige model, hvor bøder var faste beløb uden direkte relation til, hvad en udbyder tjener.
Et helt nyt kapitel om ansvarligt spil indføres i dansk spillelovgivning. Det indebærer en tydelig opmærksomheds- og handlepligt for alle spiltyper, inklusive online poker, og spiludbydere forpligtes til at overvåge spillernes adfærd og gribe aktivt ind ved tegn på problemer. Det er ikke en anbefaling. Det er et lovkrav.
Reklamereguleringen strammes tilsvarende hårdt. Der lægges op til et totalforbud i forbindelse med live sport fra ti minutter før til ti minutter efter kampen, og forbud mod reklamer i og på offentlig transport samt inden for en radius af 200 meter fra skoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud indføres. Kendte personer må ikke længere bruges i markedsføringen. Ingen personer under 25 år må optræde i reklamerne.
Blokering og branchens modstand
Indsatsen mod ulovlige udbydere er allerede i fuld gang. Et af de initiativer, der årligt gennemføres som led i bekæmpelsen af ulovligt spil, er blokering af ulovlige spilhjemmesider. I 2025 fik Spillemyndigheden via byretten blokeret 334 hjemmesider, der havde et ulovligt spiludbud. Spillemyndigheden har indgået en ny samarbejdsaftale med Teleindustrien, som danner grundlag for muligheden for at blokere mirror-sites uden forudgående retskendelse, når retten allerede har vurderet, at den pågældende hjemmesides indhold er ulovligt. Spillemyndigheden kan gennem et samarbejde med Google anmelde ulovlige spilapps i Google Play, hvorefter Google kan fjerne det ulovlige indhold. Det er en ny front i kampen mod det grå marked.
Branchen er ikke tavs. Dansk Erhverv har kritiseret nogle formuleringer i aftalen som for upræcise, hvilket kan give retlig usikkerhed for både udbydere og samarbejdspartnere, fremgår det af erhvervsorganisationens høringssvar fra januar 2026. Både Dansk Industri og Dansk Erhverv peger på, at for stram regulering kan påvirke kanaliseringsgraden negativt. Kritikken handler ikke om målet med aftalen, men om risikoen for, at reguleringen svækker de licenserede aktørers konkurrenceevne i forhold til udenlandske udbydere. Spillebranchens direktør Morten Rønde har formuleret det praktiske argument: der findes tusindvis af spiludbydere uden licens, der gerne vil tilbyde spil til danskerne, og et forbud mod spilreklamer ville blot føre til en stigning i ulovligt spil og et marked uden regulering. Det er et argument, som aftalepartierne kender, men ikke finder vigtig nok til at ændre kursen.
Teknologi og data i tilsynets centrum
AI og dataanalyse skal bruges til at opdage risikoadfærd tidligt, understøtte KYC og AML samt udpege mistænkelige mønstre. Det stiller nye krav til spiludbydernes it-infrastruktur og interne compliance-processer.
Spillemyndigheden udvikler en app, MitSpil, der kan give spillere et bedre overblik over deres samlede spilforbrug. Appen giver spillere overblik over deres samlede spilforbrug på tværs af alle licenserede spiludbydere i Danmark. Om den bliver obligatorisk, har skatteministeren ikke bekræftet.
De samlede udgifter til indførelsen af aftalen forventes at være omkring 13 millioner kr. i 2026, 44 millioner kr. i 2027 og cirka 40 millioner kr. årligt fra 2028 og frem.