FN's miljøprogram UNEP slår fast: verden passerer 1,5-gradersmålet inden for få år, og nuværende politikker sender temperaturen mod 2,8 grader i 2100.
2. september 2026 kom rapporten, som ingen klimaforhandler ønskede at læse. FN's miljøprogram UNEP slår fast, at verden vil passere 1,5-gradersmålet inden for de næste år. Og at de politikker, der faktisk er i kraft i dag, sender temperaturen mod 2,8 grader ved udgangen af dette århundrede.
Regeringernes faktiske klimapolitik er langt fra det nødvendige. De finansierede og vedtagne tiltag til at skære i udledningerne sender verden mod en opvarmning på omkring 2,8 grader i 2100, har UNEP tidligere fastslået. Rapporten, der bærer titlen Limiting Overshoot, er den første i sit slags, der åbent erklærer 1,5-gradersmålet for uopnåeligt på kort sigt.
Hvad tallene siger
Den globale temperaturstigning er sat til at krydse 1,5 grader, sandsynligvis inden for de næste år, og skubber klimarisici og -konsekvenser til stadig farligere højder. Det er ikke en fremtidsprognose. Det er den vej, verden er på nu.
Den bedste tænkelige situation er nu en global topptemperatur på 1,8 grader, siger rapportens mange forfattere, og en "overskridelse, top og tilbagegang"-bane er stadig mulig inden udgangen af dette århundrede, hvis beslutningstagere sørger for, at udledningerne af fossile brændstoffer skæres drastisk ned. Med det samme. Forskerne siger, at udledningerne fra fossile brændstoffer skal skæres med 55 procent inden 2035 og næsten helt elimineres midt i dette århundrede for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,8 grader over førindustrielt niveau. Fem år med forsinkelse koster mindst en tiendedel af en grad ekstra i toppen. Hvert femte år med forsinkelse i at reducere udledningerne lægger mindst en tiendedel af en grad til den maksimale opvarmning, siger rapportmedforfatter Joeri Rogelj, klimaforsker ved Imperial College London. Rapporten fastslår, at højere opvarmningsniveauer medfører stigende risici, herunder mere ekstremt vejr, tab af økosystemer, gletsjersmelting og pres på fødevare- og vandforsyning. Nogle konsekvenser kan være uigenkaldelige, selv hvis den globale temperatur senere falder.– 1,5-gradersmålet er stadig målet. Men nu er vi nødt til at nærme os det fra oven, siger UNEP's direktør Inger Andersen.
Dem der betaler prisen
Opvarmningen er ikke jævnt fordelt. Det er et ubestrideligt faktum, at de mest økonomisk udsatte lande, der har bidraget mindst til klimakrisen, lider mest under dens konsekvenser. Mens den rige verden grønvasker midt i en tiltagende klimakrise, betaler landdistrikter og bondesamfund i det globale syd en høj og stigende pris for de menneskeskabte klimaforandringer. Det gælder fra Mozambique til Zimbabwe, fra Sahel til de lavtliggende østater i Stillehavet.
Stiger den globale gennemsnitstemperatur med to grader, vil flere af verdens mest udbredte afgrøder miste dyrkningsegnede arealer, viser ny forskning. Allerede ved en varig temperaturstigning på 1,5 grader vil over halvdelen af verdens 30 mest populære afgrøder få et reduceret landbrugsareal. Det gælder bl.a. hvede, rug, sojabønner, linser og kartofler. Mens en lille økonomisk elite står bag en stor del af den samlede CO₂-udledning, er det landets fattigste, der i højeste grad mærker konsekvenserne. En person fra Danmarks rigeste én procent udleder otte gange så meget CO₂ som en person fra den fattigste halvdel af befolkningen. Oxfam Danmark satte netop det spørgsmål på dagsordenen til Folkemødet i juni 2026: Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal det ikke være de mest udsatte i Danmark, dem med mindst friværdi og dem, der i forvejen kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, som ender med at betale for omstillingen.
Overskridelse er ikke opgiven
UNEP er tydelig på ét punkt: at passere 1,5 grader er ikke det samme som at give op. Evidensen viser konsekvent, at højere topopvarmning og længere perioder med overskridelse er forbundet med større risici for mennesker og natur. Beslutningerne i dag er derfor vigtige: jo lavere den maksimale opvarmning er, jo lavere er risiciene for mennesker, samfund, økonomer og økosystemer.– Der er ingen gode udfald, hvis vi forbliver over 1,5 grader. Over hele kloden beviser ekstreme hedebølger allerede, at klimakonsekvenserne vil ramme hurtigere, slå hårdere og vare længere. Og koste flere liv og skabe dybere forstyrrelser, siger Inger Andersen. Klimaretfærdighed handler grundlæggende om, at de rige lande, virksomheder og industrier, der har tjent formuer på at udlede drivhusgasser, skal stilles til ansvar for deres handlinger. Det handler om at få dem til at hjælpe de lokalsamfund, som de har påvirket, og som betaler prisen for andres enorme CO₂-udledninger. Regeringerne skal straks aktivere politikker, der begrænser omfanget og varigheden af enhver potentiel overskridelse og holder vejen tilbage til 1,5 grader åben. 1,5-gradersmålet skal forblive nordstjernen, og overskridelse kan ikke blive en undskyldning for yderligere passivitet.