Hverken dyresundhed eller dyrevelfærd nævnes i FN's 17 verdensmål. En ny rapport fra Stockholm Environment Institute kræver, at det ændres nu.
Hverken dyresundhed eller dyrevelfærd nævnes et eneste sted i FN's 17 verdensmål. En ny rapport fra Stockholm Environment Institute og New York University kræver, at det ændres. Og peger på, at manglen koster verden dyrt, både klimatisk og sundhedsmæssigt.
Et hul midt i 2030-dagsordenen
FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er verdens mest omfattende internationale plan for social, økonomisk og miljømæssig fremgang. De 17 verdensmål dækker alt fra fattigdomsbekæmpelse til klimaindsats. Alligevel nævnes hverken dyresundhed eller dyrevelfærd eksplicit noget sted i dagsordenen. Ikke i målene, ikke i delmålene og ikke i indikatorerne. Verdensmålene er ufuldstændige uden dyresundhed og dyrevelfærd, og fraværet påvirker en række andre bæredygtighedsområder. Muligheder for politisk sammenfald overses, mens risikoen for modsatrettede effekter vokser.
Rapporten, der er udgivet af Stockholm Environment Institute (SEI) og New York University's Center for Environmental and Animal Protection, er ikke den første til at rejse spørgsmålet. Men den er den mest konkrete. Specialister fra mere end 15 organisationer har produceret den for at finde praktiske veje til at integrere dyresundhed og dyrevelfærd i den nuværende SDG-implementering og i en fremtidig global udviklingsramme. Arbejdet bygger på en workshop i 2024 med mere end 30 akademikere og civilsamfundsrepræsentanter, suppleret med skriftlige bidrag fra eksperter på alle 17 verdensmål.
Klima, mad og sygdom hænger sammen
Den industrielle animalske produktion slår anslået 80 milliarder landlevende hvirveldyr ihjel hvert år, langt de fleste i intensiv indespærring, mens industrielt fiskeri dræber estimeret 1,1 til 2,2 billioner vanddyr om året. Det er tal, der sjældent optræder i klimadebatten. Men de burde.
Det globale landbrugs- og fødevaresystem udleder svarende til 16,5 milliarder ton CO₂ om året, altså omkring en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger. Det angiver FN's Landbrugs- og fødevareorganisation, FAO. Næsten halvdelen af de 16,5 milliarder ton kommer fra selve dyreholdet og produktionen af afgrøder hos verdens landbrugsbedrifter.
Rapporten peger på verdensmål 2 (ingen sult), verdensmål 3 (sundhed og trivsel), verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og verdensmål 13 (klimaindsats) som særligt vigtige indgangspunkter. Det er præcis der, forbindelsen mellem dyrevelfærd og bæredygtighed er tættest. Og det er præcis der, politikerne hidtil har undladt at koble dem.
Voksende videnskabelig evidens understøtter, at alle hvirveldyr, herunder krybdyr, padder og fisk, samt mange hvirvelløse dyr kan opleve smerte og lidelse. En række lande, heriblandt Frankrig, Tyskland, New Zealand og Storbritannien, anerkender nu formelt dyrs bevidsthed i lovgivningen.
Tre veje frem, og én ambitiøs
I stedet for at belaste verdensmålene med et nyt mandat peger forskerne bag rapporten på, at hensyn til dyr kan væves ind i den eksisterende ramme. Enten ved at indarbejde dem i SDG-implementeringen eller ved at tilføje nye delmål og indikatorer til relaterede mål. Alternativt kan verdenssamfundet tilføje dyrene som et 18. verdensmål, der anerkender deres tværgående relevans og løfter dem op på samme niveau som de øvrige mål. Rapporten inkluderer et teknisk tillæg med forslag til konkret sproglig revision af verdensmål 1-17 samt mulige delmål og indikatorer for et foreslået verdensmål 18 om dyresundhed og dyrevelfærd. God dyresundhed og dyrevelfærd bidrager til stabile levebrød, sikrere fødevaresystemer, sundere lokalsamfund og mere stabile økosystemer. Det er ikke et argument for dyrenes skyld alene. Det er et argument for, at vi ikke kan nå verdensmålene uden dem.
En parallel debat foregår i forskningsmiljøerne. I maj 2026 publicerede en gruppe forskere fra Uppsala Universitet og Universities Federation for Animal Welfare et synspunkt i tidsskriftet Animal Welfare, der argumenterede for, at fraværet af dyrevelfærd i FN's verdensmål måske ikke er så skadeligt, som nogle hævder. Og at dyrs velfærd er en integreret del af selve bæredygtighedsbegrebet, og at udvikling, der berører dyr, ikke kan være bæredygtig uden behørig hensyntagen til deres velfærd.
Omstillingen rammer dem, der holder dyrene
Spørgsmålet om dyrevelfærd er ikke abstrakt for dem, der arbejder med dyr til daglig. En omstilling af den globale animalske produktion vil ramme landdistrikterne direkte. SEI har tidligere kortlagt veje mod en retfærdig omstilling væk fra storskalakødproduktion og -forbrug i højtforbrugende lande, og den kræver, at landmænd ikke bærer regningen alene.
Bedre dyrevelfærd forbedrer levebrødet for småbønder og arbejdsdyr, og et skift væk fra ressourceintensive industrielle husdyrsystemer kan forbedre fødevaresikkerheden. Velfærdsforbedringer reducerer sygdomsrisikoen og forbedrer folkesundhedsresultaterne. I 2027 begynder FN en proces for at forhandle, hvordan den globale bæredygtighedsdagsorden skal se ud efter 2030. Beslutningstagerne har nu mulighed for at trække på erfaring og den voksende forskning i SDG-implementering for at forme en mulig post-2030-ramme. Det er det vindue, forskerne bag den nye rapport vil bruge.