Dansk landbrug udleder for meget ammoniak i forhold til EU's forpligtelser

Dansk landbrug udleder for meget ammoniak i forhold til EU's forpligtelser. EU-Kommissionen har allerede sendt en åbningsskrivelse til Danmark, og hvis ikke udledningen bringes ned, venter en sag ved EU-Domstolen med milliardbøder til følge.

Landbruget bag næsten al udledning

Landbruget står for 94 pct. Af al ammoniakudledning herhjemme. Omtrent halvdelen kommer fra landbrugsjorde, mens den anden halvdel udledes fra stalde og gylletanke. Det er ikke et marginalt problem. Det er strukturelt.

Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen med 24 pct. I 2020 i forhold til 2005, men nåede blot 17 pct. Ifølge tal fra Aarhus Universitet. Det efterslæb er aldrig blevet fuldt indhentet.

Ammoniak fra landbrugssektoren er det forurenende stof, hvor de fleste af de 14 EU-lande ikke opfylder deres forpligtelser, konkluderede EU-Kommissionen, da den i januar 2023 sendte åbningsskrivelser til en række lande, herunder Danmark. Hvis der ikke findes et kompromis, og Danmark fastholder, at det lever op til det pågældende direktiv, vil Kommissionen anlægge en sag mod Danmark ved EU-Domstolen. Ved NEC-direktivet fastsættes nationale emissionsreduktionsforpligtelser for en række forurenende stoffer, som skal opfyldes af hver medlemsstat hvert år mellem 2020 og 2029, og mere ambitiøse reduktioner fra 2030.

Heder og overdrev i hastig forværring

Problemet er ikke kun juridisk. Det er synligt i naturen.

Danmarks heder og klitheder hører til de følsomme naturtyper, der er beskyttet som Natura 2000-områder under EU's Habitatdirektiv. Områderne er i kritisk tilstand og hastig forværring, efter de i gennem årtier er blevet belastet af høje kvælstofudledninger via luften fra afbrænding af fossile brændsler og udledning af ammoniak, der især kommer fra landbrugets produktion af dyr og gødning af markerne.

– Vi risikerer at miste de naturtyper, der er med i rapporten, inden for 20 år, hvis der ikke bliver gjort noget nu, fastslår Jesper Leth Bak, seniorrådgiver på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, i en rapport bestilt af Greenpeace.

Alle fire naturtyper, han har set på, er kraftigt pressede af kvælstofforurening, og billedet er det samme for store dele af den danske natur, som er følsom over for kvælstof. Problemet er, at den aktuelle indsats slet ikke er nok til at genskabe naturens balance.At der er tale om en forværring, betyder, at Danmark har kurs mod lovbrud med EU's Habitatdirektiv. Direktivet forpligter os til at bevare sjældne eller truede naturtyper og arter og undgå, at disse naturtyper og arternes levesteder forringes.

Fremskridt, men spørgsmål om holdbarhed

Der er sket noget. Ifølge en ny rapport fra DCE er antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening faldet med 380 sammenlignet med året før, og tallet er nede på cirka 3.280 dødsfald mod 7.800 i 1990. Rapporten viser, at Danmark allerede har nået EU's 2030-mål for udledningen af ammoniak. Ammoniak er reduceret med 32,7 procent siden 1990.

Men Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, sætter spørgsmålstegn ved, hvad fremgangen egentlig er udtryk for. Vi skal huske, at det er et tilfælde, at vi står til at opfylde de her krav. Det er kun, fordi der kom en global pandemi, der fik os til at aflive alle mink, siger han til altinget.dk og udtrykker bekymring for den fremtidige udledning, idet dele af minkerhvervet ser ud til at starte op igen. Det estimeres, at mellem 200 og 1.000 mennesker hvert år dør en for tidlig død på grund af luftforurening med ammonium fra dansk landbrug. Det er et interval, der rummer stor usikkerhed, men selv det laveste tal er ikke ubetydeligt.

Omstillingen rammer i landdistrikterne

Kravet om at skære ned på ammoniakudledningen rammer ikke abstrakt. Det rammer konkrete bedrifter, ofte i de egne af landet, hvor husdyrproduktionen er tættest. EU's NEC-direktiv kræver, at Danmark senest i 2030 reducerer ammoniakudslippet med 24 pct. I forhold til 2005, og den nationale Luftplan samt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen omsætter målene til konkrete grænseværdier for nye og eksisterende stalde. Analyser fra Aarhus Universitet viser, at de største, omkostningseffektive reduktionspotentialer ligger i overdækning og forsuring af gyllelagre, lavemissions-udbringning og optimeret fodring. Disse tiltag kan tilsammen bringe en bedrift 30-60 pct. Ned i ammoniaktab, ofte med samtidig gevinst i form af bedre kvælstofudnyttelse og lavere lugt. Partierne bag den grønne trepartsaftale skal i 2026 genbesøge aftalen og tage stilling til, om den planlagte arealomlægning er på rette spor, og om kvælstofkvoterne skal strammes yderligere for at nå vandmiljømålet. Det politiske genbesøg ventes at finde sted i anden halvdel af 2026 og kan potentielt medføre skærpede krav til landbruget, særligt i de oplande, hvor frivillige tiltag ikke er slået til.

– Den danske naturs tilstand forværres med høj hast, siger Jesper Leth Bak. For at vende udviklingen er der brug for både at sænke mængden af kvælstof, der udledes til luften, og at skrue op for genopretning og pleje af naturen.