EU's klimamål for 2040 på 90 procent er vedtaget, men fleksibilitet og klimakreditter udvander indsatsen. Kun 21 af 27 lande stemte for.
Med 413 stemmer for og 226 imod vedtog Europa-Parlamentet i februar et bindende klimamål om 90 procents reduktion af drivhusgasser inden 2040. Kritikere kalder aftalen for den lavest mulige indsats, der stadig kan forsvares under Paris-aftalen.
Da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard den 5. november 2025 slog hammeren i bordet i Bruxelles, var det efter flere dages intense forhandlinger under det danske formandskab. Et bredt flertal af EU's medlemslande bakkede op om et klimamål på 90 procent. Men kun 21 ud af 27 lande stemte for.
– Vi har i dag vedtaget et klimamål for 2040 på 90 procent med et bredt flertal. Klimamålet er i tråd med videnskaben, og samtidig forener det vores konkurrenceevne og sikkerhed, sagde Lars Aagaard ved vedtagelsen.
Fem procentpoint kan købes fri
Aftalen indeholder en række fleksibilitetsmekanismer, der ifølge Børsen reelt udvander målet. Fra 2036 kan op til fem procentpoint af udledningsreduktionerne opnås gennem internationale CO₂-kreditter af høj kvalitet fra partnerlande. Det betyder, at EU kan købe reduktioner i tredjelande i stedet for at gennemføre dem hjemme.
Europa-Parlamentet tilføjede sikkerhedsforanstaltninger, der skal forhindre finansiering af projekter, som strider mod EU's strategiske interesser. Men Børsens analyse peger på, at en stor del af udledningerne risikerer at ende som varm luft i form af klimakreditter.
En såkaldt nødbremse skal desuden beskytte EU's industri mod højere reduktionskrav, hvis unionens skove optager mindre CO₂ end forventet. Frankrig har udtrykt bekymring for, at skovbrande og skovfældning gør, at skovene ikke kan levere det forventede optag.
ETS2 udskydes et år
Aftalen udskyder også starten af EU's emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport, ETS2, med et år fra 2027 til 2028. Systemet vil omfatte CO₂-udledninger fra brændstof i husholdninger og transport.
For husholdninger er konsekvenserne todelt. Investeringer i energirenovering og varmepumper kan være omkostningstunge på kort sigt, mens driftsomkostningerne typisk falder over tid. For virksomheder giver målet en langsigtet retning, men fleksibilitetsmekanismerne gør det svært at planlægge efter konkrete reduktionskrav.
Laveste mulige mål under Paris-aftalen
Ifølge Børsens oplysninger er reduktionsmålet på 90 procent i 2040 det laveste mål, EU kan tillade sig at sætte, hvis unionen skal overholde Paris-målet om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader. Den europæiske klimalov gør i forvejen klimaneutralitet senest i 2050 til en juridisk bindende forpligtelse og fastsætter et mål om mindst 55 procents reduktion inden 2030.
Kommissionen vil hvert andet år vurdere fremskridtene i lyset af opdaterede videnskabelige data, teknologisk udvikling og status for EU's industrielle konkurrenceevne. Hvis Kommissionen skønner det nødvendigt for at beskytte EU's konkurrenceevne, velstand og sociale sammenhængskraft, kan den foreslå ændringer af selve 2040-målet.
Flere ændringsklausuler holder slaget åbent
Aftaleteksten indeholder flere klausuler, der betyder, at debatten om klimamålet kan blusse op igen. Den reviderede klimalov giver mulighed for at anvende permanent kulstoffjernelse til at kompensere for udledninger i ETS, der er vanskelige at nedbringe. Der er også øget fleksibilitet inden for og på tværs af sektorer og instrumenter.
Den politiske aftale kan ifølge Børsen ikke oversættes til en sejr for klimakampen. Eller for den del af dansk industri, der satser stort på grøn omstilling.
Loven træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU-Tidende, når Rådet har godkendt teksten formelt.