I 67 kommuner har borgere mistet busstop nær hjemmet siden 2023. Samkørsel vokser med 73 pct., men kan det erstatte ruterne for dem uden bil?
I 67 kommuner har flere borgere mistet adgangen til kollektiv transport inden for 500 meter fra deres hoveddør siden 2023. Samtidig vokser samkørselsplatforme hastigt som erstatning for de ruter, der lukkes.
17 passagerer per hverdag. Det var det gennemsnitlige tal for rute 319 mellem Hornslet og Auning på Djursland i første kvartal af 2026. Den 28. juni kører bussen for sidste gang. Norddjurs Kommune sparer 840.000 kroner årligt ved at nedlægge ruten, og de penge skal i stedet gå til flexture og flex-knudepunkter.
Jakob Wolfsgruber Sulby på 38 år bor i Hvilsager og bruger ruten til at komme på arbejde. Han har ingen plan B.
– Det er rigtig træls, for bussen binder området sammen. Fremover er jeg nødt til at blive kørt af min familie, når jeg skal til og fra arbejde, siger han til TV2 Østjylland.
En ond cirkel i tyndt befolkede områder
Rute 319 er langt fra et enkeltstående tilfælde. Danmarks Statistik har kortlagt adgangen til kollektiv transport ved at måle, hvor mange borgere der har et stoppested inden for 500 meter fra deres bopæl. Resultatet viser, at adgangen er blevet dårligere i to ud af tre kommuner siden 2023.
Otto Anker Nielsen, trafikforsker og professor ved Danmarks Tekniske Universitet, beskriver mekanismen bag nedlæggelserne som en ond cirkel.
– Der er færre kunder og billetindtægter i de tyndt befolkede områder, mens chauffører også skal have mere i løn. Derfor nedlægger man busruter, så der bliver dårligere service, og så kommer der endnu færre kunder, siger han til DR.
Transportministeriets ekspertudvalg har opgjort, at antallet af køreplantimer i landdistrikterne er faldet med 13,4 procent siden 2016. 180.000 borgere har nu mere end 2,8 kilometer til nærmeste stoppested.
Samkørsel vokser med 73 procent
Mens busserne forsvinder, sker der noget andet. Platformen Nabogo, hvor borgere får tilskud til at køre sammen, oplever en eksplosiv vækst. I 2026 er der foreløbig gennemført 268.804 ture mod 155.705 i samme periode sidste år. Det er en stigning på 73 procent.
Emil Søndergaard bor i Ejstrupholm og bruger Nabogo til at komme i gymnasium. For ham handler det om tid og penge.
– Busserne går virkelig akavet. Nogle gange kan man komme halvanden time før den lektion, man skal have. Fra mit hjem kan det være meget bøvlet at komme til gymnasiet med bus. Det koster også mere end 55 kroner hver vej, siger han til DR.
Otto Anker Nielsen ser samkørsel som en mulig vej ud af den onde cirkel. Ifølge hans egne beregninger vil op mod 80 procent af turene med kollektiv trafik i landområder kunne dækkes, hvis blot ti procent af bilisterne tilbyder samkørsel.
– Den samfundsøkonomiske gevinst ved samkørsel er, at man får noget, der er billigere end bustrafik, men også bedre, fordi man typisk kommer hurtigere frem og med højere frekvens, siger han.
Regionerne satser på det nye
I Region Midtjylland har man netop afsluttet et toårigt forsøg med samkørsel og vurderer det som en succes. Chaufføren støttes med ti kroner per passager på ture over ti kilometer. Regionen har nu besluttet at investere yderligere fire millioner kroner i ordningen.
Lene Jørgensen, teamleder i Mobilitet og Stab i Regional Udvikling, kalder udviklingen lovende.
– I vores toårige forsøg har vi set en støt stigende udvikling på nærmest alle ungdomsuddannelser, siger hun til DR.
Spørgsmålet er, om samkørsel kan erstatte den kollektive trafik for dem, der ikke har adgang til en bil eller et netværk af chauffører. For Jakob Wolfsgruber Sulby på Djursland er svaret foreløbig nej.
– Hvis man bliver ved med at lukke ruter som denne, vil det betyde, at den offentlige transport kun er for storbyen, siger han.