I København er der læger overalt. På Lolland og i Thyborøn mangler de. Patienter kører timer for behandling, mens sundhedsreformen lover 5.000 læger inden 2035.
Astrid Jensen fra Stubbekøbing kørte 150 kilometer for at hente sin ADD-medicin på et apotek i Vestsjælland. Hun er langt fra alene. I store dele af Danmark mangler der praktiserende læger, og konsekvensen rammer de borgere, der i forvejen har størst behov for sundhedstilbud.
– Det var en lang tur, og jeg var flere dage om at tage mig sammen til at køre, siger Astrid Jensen til DR.
Hun havde fået at vide på det lokale apotek, at medicinen var i restordre. Hendes praktiserende læge kunne ikke hjælpe, fordi et alternativt præparat kræver en psykiaters recept, og ventetiden er lang. Nærmeste apotek med medicinen på hylden lå i Odense.
Astrid Jensens historie er et symptom på en større skævhed. København og de nordsjællandske forstæder har langt flere praktiserende læger, end befolkningen har brug for. Samtidig mangler der et stort antal læger på Lolland, Falster og store dele af Sjælland, hvor borgerne har større sundhedsudfordringer. Det viser en opgørelse, som Berlingske har lavet.
Færre lægebesøg hvor behovet er størst
Tal fra Danmarks Statistik viser en klar sammenhæng mellem afstand til lægen og antal konsultationer. Borgere over 70 år på Frederiksberg besøgte i gennemsnit deres praktiserende læge 13 gange i 2024. I Thisted var tallet 11. Afstanden er til gengæld vidt forskellig: 500 meter på Frederiksberg mod over fem kilometer i Thisted.
Jørgen Lauridsen, professor i sundhedsøkonomi, kalder det for "et uacceptabelt paradoks" og peger på, at der er færre læger i de områder, hvor de fleste syge og ældre mennesker bor.
Jonas Heltberg, chef for politik, analyse og kommunikation ved Praktiserende Lægers Organisation, beskriver forskellen som et praktisk problem.
– Praktiserende læger i byer er mere tilgængelige og har ofte kortere ventetider end på landet, hvor mængden af patienter er højere, siger han.
Presset på lægekapaciteten varierer markant mellem landsdelene. En undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af sygdomsvægtede patienter pr. kapacitetsenhed ligger på 1.508 i det kommende Sundhedsråd Aarhus, mens tallet i Midt- og Vestsjælland er 2.170.
Thyborøn står stadig uden egen læge
I Thyborøn har problemet været synligt i to år. Efter DR's dokumentar om Alles Lægehus i foråret 2024 lukkede læge Jens Thygesen sin klinik. Region Midtjylland overtog driften gennem den regionale klinik i Lemvig og lovede borgerne et stabilt tilbud.
Nu klager borgerne igen. Cherie Welle Schmidt, formand for Thyborøn Borgerforening, siger til Folkebladet Lemvig:
– Vi vil ikke behandles som andenrangsborgere, fordi man ikke kan skaffe nok læger.
Spørgsmålet er, om udfordringen handlede om én bestemt læge og én bestemt klinik, eller om den grundlæggende mangel på læger i et af landets mest lægedækningstruede områder fortsætter ufortrødent.
Sundhedsreformen lover 5.000 læger
I 2024 vedtog Folketinget en sundhedsreform, der blandt andet skal sørge for flere praktiserende læger i yderområderne. Målet er at nå 5.000 praktiserende læger fordelt over hele landet inden 2035. I dag er der 3.463.
De 17 nye sundhedsråd, der fra 2027 skal skabe sammenhæng mellem hospitaler, praksissektor og kommunale sundhedstilbud, overtager geografiske områder med store interne forskelle. Forskere advarer om, at et samlet rådsgennemsnit kan skjule kommuner, hvor medicinforbruget, de forebyggelige indlæggelser eller presset på den kommunale sygepleje ligger markant højere end i resten af området.
Astrid Jensen på Falster ved ikke, om hendes medicin er på hylderne næste gang.
– Det er skræmmende, siger hun.