Fjernarbejde har ikke sendt danskere til landdistrikterne som forventet. Ny forskning viser, at det fastholder unge i byerne.
Kirstine Mose Schade-Nahnsen vendte hjem til Han Herred efter år i byen. Hun er en af få. Forskning viser, at fjernarbejde fastholder de unge i storbyerne i stedet for at sende dem ud.
– Det er vigtigt for mig at være tæt på naturen, siger Kirstine Mose Schade-Nahnsen, der efter flere år i byen har bosat sig igen i Han Herred i Nordjylland.
Hun er et eksempel på den fortælling, mange håber på: at unge vender tilbage til landdistrikterne, når muligheden for hjemmearbejde gør det muligt at bo længere fra kontoret. Men tallene tegner et andet billede.
Fjernarbejde holder fast i byen
En ny forskningsartikel fra BUILD på Aalborg Universitet viser, at muligheden for hjemmearbejde i Danmark reducerer sandsynligheden for at flytte fra hovedstadsområdet til landdistrikterne. Effekten er tydeligst blandt højtuddannede og specialiserede lønmodtagere.
Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, peger på, at boligvalget for mange vidensarbejdere er tæt knyttet til adgangen til arbejdsmarkedet og netværk. De muligheder er fortsat koncentreret i og omkring de største byer.
– Når man ikke længere skal møde fysisk ind hver dag, bliver pendling i hovedstadsområdet mindre belastende. Fleksibiliteten reducerer behovet for at flytte langt væk, skriver hun i en analyse offentliggjort i august 2026.
Resultatet er, at fjernarbejde forstærker de eksisterende mønstre på boligmarkedet, hvor veluddannede unge ønsker at bo centralt. Under pandemien steg boligpriserne markant, og det var København og omegn, der trak hårdest fra.
I Sverige har fjernarbejde haft den modsatte effekt. Svenskere med gode muligheder for hjemmearbejde flytter i højere grad længere væk fra storbyerne. Den danske udvikling følger et andet spor.
Fødekæden knækker
For landdistrikterne er beskeden hård. Annette Aagaard Thuesen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, advarer om, at når unge ikke vender hjem som børnefamilier, kan det knække hele fødekæden for lokalsamfundet.
– Det er familier med børn, der skal komme tilbage efter studiet. Det er dem, der fylder institutionerne og passer de gamle, siger hun.
Hun peger på, at uddannelsessystemets geografi i praksis skubber unge væk fra deres hjemegn. Når de først er flyttet, er det ikke nok at håbe på, at de en dag får lyst til at komme hjem.
– Man skal holde kontakten, så de unge er klar over, hvad der foregår, siger Annette Aagaard Thuesen og nævner Ringkøbing-Skjern Kommunes netværk Klub Eksilvestjyder som et eksempel på systematisk opsøgende arbejde over for unge i uddannelsesbyerne.
Skoler og velfærd under pres
På Lolland-Falster er konsekvenserne allerede synlige. I en rundspørge foretaget af Folketidende blandt unge i Rødby svarer 11 ud af 13, at de ikke regner med at bo i Lolland Kommune om ti år.
Bob Richard Nielsen, formand for Landdistrikts-, Bosætnings- og Medborgerskabsudvalget i Guldborgsund Kommune, frygter, at landsbyerne mister deres grundlag.
– Hvis vi bliver en landsdel uden unge mennesker, kommer vi til at mangle velfærdsmedarbejdere. Og så vil der være flere skoler, der vil være i fare for at skulle lukke, siger han.
Annette Aagaard Thuesen beskriver risikoen som en spiral, hvor manglen på service gør hverdagen mere besværlig, hvilket gør det endnu sværere at holde på folk.
– Risikoen opstår på baggrund af mangel på service og besvær i dagligdagen, siger hun.
Kirstine Mose Schade-Nahnsen i Han Herred er undtagelsen, der bekræfter reglen. For de fleste unge i Danmark peger fjernarbejdet ikke mod landet. Det peger mod byen.