Økologisk jordbrug i Sverige falder, mens Danmark vokser. Små producenter presses af stigende omkostninger og manglende politiske mål.
Den økologiske jordbrugsareal i Sverige er faldet med 23 procent siden 2019, og antallet af økologiske bedrifter er styrtdykket. Samtidig slår den globale økologisalg rekorder. For de små producenter ude på landet handler det ikke om tendenser, men om at overleve.
– Markedet døde nærmest fra den ene dag til den anden. Da folk fik færre penge i lommen, valgte mange det dyrere kød fra, siger Oskar Karlsson, der driver en Krav-mærket grisegård uden for Enköping og sidder i bestyrelsen for foreningen Jord på trynet.
Siden toppen i 2021 er antallet af økologiske svineproducenter i Sverige faldet med over 50 procent. Inflation, stigende foderpriser og en svag efterspørgsel har fået mange til at lukke eller lægge om. Oskar Karlsson beskriver perioden fra 2022 og frem som et tværstop.
En økologisk gris koster mere end det dobbelte at producere sammenlignet med en konventionel gris. Foderet er den største udgift, og markedet er lille. Kun omkring en procent af grisene i Sverige holdes økologisk.
Danmark vokser, Sverige falder
Tallene tegner et billede af en branche i frit fald. I 2019 blev godt 20 procent af Sveriges jordbrugsareal drevet økologisk. I 2025 var andelen faldet til under 16 procent. Antallet af bedrifter med økologisk drevet jord er i samme periode skrumpet med 35 procent, fra 5.658 til 3.669 virksomheder.
Den økologiske markedsandel i Sverige faldt fra 7,8 til 6,7 procent mellem 2023 og 2024. I Danmark ligger andelen på 11,6 procent og stiger. Schweiz topper med 12,3 procent.
– I Sverige ser vi, at den samlede omsætning gik tilbage i 2024. Potentialet findes, men vi er nødt til at geare op, siger Emma Rung, direktør for Krav, der økocertificerer madproducenter.
Hun peger på, at nabolandene Danmark og Norge begge øgede salget med 4,1 procent, i takt med at Europa som helhed voksede.
Forskellen er politisk. Danmark har en målsætning om at fordoble økodyrkningen til 21 procent af jordbrugsarealet inden 2030. Sverige afskaffede i 2023 sit eget mål om 30 procent økologisk jordbrugsjord og er i dag et af kun tre EU-lande uden en national handlingsplan for økologisk jordbrug.
Fjerde år med underskud
Presset rammer ikke kun økologerne. Svensk planteavl går mod sit fjerde år i træk med underskud. Ifølge LRF's rapport "Inför skörd 2026" ligger vinstmarginalen på minus 24 procent for den ene typegård og minus 15 procent for den anden. I gennemsnit taber dyrkeren over 3.000 kroner per hektar.
– Krisestøtten er en mulighed for virksomheder til at komme igennem en svær periode, men svensk planteavl har haft negative marginaler i flere år og mangler de langsigtede forudsætninger, der kræves for at producere mere mad, siger Malin Hagbardsson, brancheansvarlig for planteavl i Lantbrukarnas Riksförbund.
Foråret 2026 er udgifterne til diesel og gødning steget kraftigt som følge af geopolitisk uro i Mellemøsten. Regeringens krisestøtte på 1,6 milliarder kroner kan lindre, men LRF mener, at det skal målrettes aktive dyrkere.
En tredje vej
På Ekebo gård uden for Vellinge har Johan Larsson og Christina Torstensson valgt en anden model. De driver økologisk svineproduktion, men står uden for Krav-mærkningen. I stedet køber de åkerbønner og ærter fra skånske gårde og sælger direkte.
– Arbejdskraften er den dyreste vare. Det er mig og Christina, der gør arbejdet, siger Johan Larsson.
Valget handler om økonomi. Krav kræver, at mindst 50 procent af foderet produceres på egen gård eller i samarbejde med andre økologiske landbrug. For en lille bedrift i Skåne er det svært at få regnskabet til at hænge sammen.
Emma Rung hos Krav ser behovet for langsigtede spilleregler for landmændene og offentlige indkøb, der prioriterer økologisk. EU-kommissionen har et overordnet mål om 25 procent økologisk jordbrugsjord inden 2030. Sverige har intet tilsvarende.
– For at Sverige skal øge den økologiske produktion, kræves der langsigtede spilleregler for landmændene og offentlige indkøb, der prioriterer økologisk, siger hun.
Ude på gårdene mærkes fraværet af den slags signaler allerede. Oskar Karlsson fortsætter med sine grise, men han kender kolleger, der er holdt op.
– Man kan ikke drive en virksomhed på underskud år efter år. På et tidspunkt er der ikke mere at give af.