Frivillige og fonde puster nyt liv i Danmarks forsamlingshuse. Fra Granslev til Eskilstrup genopliver lokale kræfter mødestederne.
I Granslev har frivillige brugt 599.000 kroner fra Nordea-fonden på at renovere det lokale forsamlingshus. Det er ét blandt hundredvis af mødesteder, der i disse år får nyt liv rundt om i Danmark.
– Det betyder alt, at vi har fået den her økonomiske støtte. Et forsamlingshus i en by som vores ville aldrig kunne skrabe så mange penge sammen, som vi har fået her. Det er simpelthen guld værd, siger Grethe Schødt, der er med i renoveringsgruppen bag Granslev Forsamlingshus.
Huset har fået nye vinduer, handicaptoilet, bedre isolering og en ny indgang, der er mere børnevenlig. Frivillige har lagt timer i arbejdet, og i begyndelsen af juni genåbnede stedet med loppemarked og åbningsfest.
Grethe Schødt håber, at renoveringen får flere beboere til at bruge huset. Fællesspisning hver anden onsdag har kørt i 34 år. Nu skal dagligstuen også lægge gulv til formiddagskaffe og strikkeaftener.
Kommunerne bakker op
Granslev er ikke alene. I Våbensted på Falster har Guldborgsund Kommune bevilget 80.000 kroner til forsamlingshuset, og foreningen bag har selv bidraget med overskud fra et loppemarked.
– Våbensted Forsamlingshus er et godt eksempel på, hvordan frivillige i vores landdistrikter lægger store kræfter i at skabe et rigt hverdagsliv i de mindre lokalsamfund, udtaler udvalgsformand Bob Richard Nielsen fra landdistrikts-, bosætnings- og medborgerskabsudvalget i Guldborgsund Kommune.
Kaj Bærentzen, der er tilknyttet huset, peger på, at forsamlingshuset holder sammen på en by, hvor mange nye indbyggere er lejere uden den samme tilknytning til stedet.
I Væggerløse, også på Falster, har Tom Jensen og omkring 30 frivillige samlet 2,2 millioner kroner til en gennemgribende renovering. Nordea-fondens Vores Egn-midler og godt en million fra Guldborgsund Kommune har båret projektet. Otte lokale foreninger har allerede givet tilsagn om at bruge de nye faciliteter.
– Vi mangler nok stadig lidt over en million kroner i at blive færdige. Heldigvis har vi fået rigtig god hjælp, hvor de 6-8 af de frivillige nærmest har været forbi hver dag de seneste mange måneder, fortæller Tom Jensen.
Fra forsamlingshus til kulturhus
I Eskilstrup på Falster tog arkitekt Kathryn Larsen skridtet videre. Da hun opdagede et forfaldent forsamlingshus til salg, købte hun bygningen gennem sit firma og donerede den til foreningen Venner af Eskilstrup Kulturhus.
– Vi gik fra mine skøre idéer til at have 325 frivillige med, siger Kathryn Larsen.
Hun ser sig selv som del af en bredere bevægelse. I dag findes der over 400 kulturhuse i Danmark, en betegnelse der dækker lokale mødesteder med en bred vifte af tilbud og plads til foreningsliv.
Isabella Estupinan, formand for foreningen Danske Forsamlingshuse, har overblik over de cirka 750 forsamlingshuse, der stadig er registreret. For årtier siden var der over 1.000. Hun ser ikke et forfald i tallene, men et udtryk for kvalitet over kvantitet.
Åndelig oprustning
Professor emeritus Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet mener, at forsamlingshusånden er i vækst. Træthed over individualisering, digitalisering og en usikker verden driver folk mod de fysiske mødesteder.
– Den klassiske opfattelse af, hvad et forsamlingshus er, er brudt op. I dag er betegnelserne langt mere sprængt, og stederne er langt mere mangfoldige. Men mødestederne har det faktisk rigtig godt, og det lokale fællesskabsliv er meget stærkere, end mange går og tror, siger han.
Han sammenligner udviklingen med 1800-tallets forsamlingsbevægelse. Dengang handlede det om sociale relationer og dannelse. Det gør det igen.
Landsbyklynger som greb
Realdania og Lokale og Anlægsfonden har siden 2019 støttet ni landsbyklynger med hvert deres mødested. Fire er taget i brug, to er under udvikling, tre er ikke blevet til noget.
Projektchef i Realdania Simon Harboe kalder mødestederne for kulminationen på landsbyklyngernes strategiske arbejde.
– Vi står i en situation, hvor den enkelte landsby muligvis ikke kan opretholde det samme liv som for 30 år siden, men hvor klyngesamarbejdet har vist sig at være et stærkt greb til fortsat at sørge for liv på landet, siger han.
I Granslev er Grethe Schødt allerede i gang med at planlægge næste arrangement i den nyrenoverede sal.