Havvindmøller møder lokal modstand

Ved de danske kyster vokser modstanden mod havvindmøller, der skal levere den grønne omstilling. Fiskere og kystbeboere føler, at regningen lander hos dem.

– Vi bliver bedt om at acceptere en industrihorisont ud for vores stuevindue, mens politikerne taler om klimamål fra København, siger Henrik Møller, formand for en lokal fiskeriforening på den jyske vestkyst.

Han repræsenterer omkring 40 erhvervsfiskere, der mener, at de planlagte havvindmølleparker vil ødelægge deres fangstområder. Ifølge foreningens egne beregninger vil op mod 12 procent af deres traditionelle fiskepladser blive spærret af i anlægsperioden.

Fiskere presset fra to sider

Fiskeriet langs den jyske kyst har i forvejen været under pres i årevis. Kvoterne er skrumpet, og flere unge er holdt op med at sejle. Havvindmøllerne opleves som endnu et indgreb oven i en række, der allerede har gjort tilværelsen trang for de små kystsamfund.

Henrik Møller peger på, at fiskerne ikke er imod grøn energi som sådan. Problemet er placeringen og hastigheden.

– Vi forstår godt, at der skal ske noget med klimaet. Men når man sætter turbiner op midt i vores levebrød uden at spørge os først, så er det ikke en retfærdig omstilling, siger han.

Energistyrelsen har afholdt høringsmøder i de berørte kommuner, men flere lokale beskriver dem som orienteringer, hvor beslutningerne allerede var truffet. I en skriftlig udtalelse til Landets Fria oplyser styrelsen, at man "tager de lokale bekymringer alvorligt" og arbejder på kompensationsordninger for erhvervsfiskere.

Klimamål kræver havvind

Danmark har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. Havvind er et af de centrale værktøjer til at nå det mål. Ifølge Energistyrelsens seneste udbudsplan skal der installeres flere gigawatt havvindkapacitet i de kommende år.

Klimaforsker Lone Kjærgaard fra Aarhus Universitet kalder havvind for "uundværlig" i den danske omstilling.

– Vi kan ikke nå vores mål med landvind alene. Havvind leverer mere stabil strøm og kræver mindre plads på land, siger hun og tilføjer, at forsinkelser i udbygningen direkte oversættes til højere udledninger.

Samtidig anerkender hun, at konflikten med kystsamfundene er reel.

– Hvis omstillingen opleves som noget, der bliver gjort mod folk i stedet for med dem, mister den sin legitimitet. Det er en politisk opgave at fordele byrderne fair, siger Lone Kjærgaard.

Hvem betaler prisen?

Spørgsmålet om fordelingen af omkostningerne går igen i debatten. Kystkommunerne modtager en del af indtægterne fra havvindparkerne, men beløbene dækker sjældent de oplevede gener. Turisterhvervet frygter, at udsigten til store turbiner skræmmer besøgende væk.

I en af de berørte kommuner har byrådet beregnet, at tabte turistindtægter kan overstige den kommunale andel af vindmølleindtægterne. Tallene er usikre, men de illustrerer den skævhed, som mange kystsamfund oplever.

Maria Thomsen driver et lille pensionat tæt på kysten. Hun har boet der i 22 år.

– Folk kommer her for havet og roen. Hvis horisonten bliver fyldt med 200 meter høje turbiner, mister vi det, vi lever af, siger hun.

Hun understreger, at hun ikke benægter klimaforandringerne. Men hun spørger, hvorfor det altid er de samme steder, der skal bære byrden.

– De store beslutninger træffes i byen. Regningen sendes til os, der bor herude.

En omstilling for alle

Organisationen VedvarendeEnergi har foreslået, at en større del af indtægterne fra havvind skal gå direkte til de berørte lokalsamfund, og at borgerne får ejerskab i projekterne. Modellen bruges allerede i enkelte tyske og hollandske projekter med positive erfaringer.

Henrik Møller vil gerne se den slags løsninger.

– Hvis vi skal være en del af omstillingen, skal vi også have noget ud af den. Ellers er det bare endnu en centralisering, der tager fra landdistrikterne, siger han.

Uden for hans kontor kan man se Nordsøen ligge grå og flad under en lav himmel. Om få år kan den samme horisont være fyldt med stål og vinger.